iBob.dk - leverandør af uoriginale og originale blækpatroner og lasertoner til lavpris

Nyt navn – samme gode indhold og service.

Bare meget mere af det!

Vi har fået nyt navn og en masse nye produkter, men giver dig stadig 15 års erfaring, god kvalitet for pengene, hele 30 dages fuld returret, Danmarks bedste kundeservice med udvidet åbningstid, masser af rabatmuligheder og nu også en række ekstra fordele ved at samle hele tre netbutikker under navnet iBob.dk

iBob.dk fra MCS Data A/S

MCS Data har skiftet navn til iBob.dk. Vi tilbyder dig stadig markedets bedste bud på billige printerpatroner og alt til kontoret, og som noget helt nyt, nu også et stort udvalg af billige film!

I vores 3 specialbutikker ColorBob, OfficeBob og FilmBob giver iBob.dk dig lave priser, høj kvalitet, stor ekspertise og kæmpe udvalg.

15 års erfaring

MCS Data A/S har mere end 15 års erfaring med nethandel, import og salg af printerpatroner og kontorartikler. Vi har siden virksomheden blev etableret i 1995, samarbejdet med de bedste internationale producenter om at levere produkter af god kvalitet.

Bag iBob.dk har vi ca. 25 medarbejdere, der hver dag arbejder på at sikre gode billige varer, sikker levering, Danmarks bedste kundeservice og daglige tilbud og kampagner, der gør det sjovere for dig at handle hos os.

Vi har et 1.500 m2 stort lager I Esbjerg, der garanterer dig, at de varer der vækker din interesse er på lager og kan sendes afsted til dig samme dag, du bestiller. Foruden det store lager har vi vores kundesupportteam og en velassoteret butik i Esbjerg, mens vores administrationskontor befinder sig i København, hvorfra vi også administrerer vores svenske netbutik.

iBob.dk er baseret på de bedste bagvedliggende systemer, der sikrer optimal brugervenlighed, sikker drift, lagerstyring, ordrebehandling, pakkeskanning, dankorttransaktioner, m.m. Mest muligt foregår fuldautomatisk og bag hjemmesiden ligger det centrale nervesystem, der spiller sammen med økonomistyringssystemet Navision, PBS International, Danske Bank og vores pakkesystem.

Virksomhedens pakkepersonale anvender håndskannere, og udskrift af følgebrev og frankering foregår automatisk, inden bestillingerne lægges i store pakkebure, og er klar til afhentning og levering inden for kortest mulig tid.

Nationale og internationale samarbejdspartnerne

Hvad enten vi samarbejder med Sony’s Jean i Paris eller Danske Bank’s Viggo i Esbjerg, er det partnere, vi har valgt, fordi de er kvalitetsbevidste og sympatiske. Vi ønsker, at hele vores måde at drive forretning på, både i forhold til leverandører og kunder, skal være sympatisk. Og vi forventer det samme af både nationale og internationale partnere.

Kun med gode partnere i ryggen kan vi tilbyde vores kunder det bedste. Alle kunder på iBob.dk skal have en god oplevelse, når de handler med os. De er gæster i vores butik – og gæster behandler man ordentligt. Vi er klar over, at det ikke altid lykkes at drive en fejlfri netbutik, men hver gang det mislykkedes lærer vi af det, bliver ærgerlige over det og tager det til efterretning.

ColorBob, OfficeBob og FilmBob leverer kvalitet – med garanti

Printerpatronerne på ColorBob.dk og leverandørerne bag er testet og udvalgt, så produkterne lever op til europæiske standarder og normer for holdbarhed. Disse test er baseret på korrekt brug af printerpatronerne og er din sikkerhed for, at produkterne er af god kvalitet. Kvalitetstest er en del af vores løfte til dig om, at vi leverer gode produkter, hvad enten du vælger printerproducentens eget mærke eller det billigere ColorBob alternativ.

På OfficeBob.dk tilbyder vi alle de kendte mærkevarer til kontoret – til gode priser! Men vi tilbyder også tilsvarende billigere produkter af ukendte mærker, så du selv kan vælge, om du vil bestille en BIC kuglepen eller bare en kuglepen. Under alle omstændigheder tilbyder vi dig et kæmpe udvalg, der er let tilgængeligt, med hurtig levering og store besparelser for både det lille hjemmekontor og den professionelle virksomhedsindkøber.

DVD og Blu-Ray film på FilmBob.dk er lig med et stort udvalg af de nyeste film, masser af film til under kr. 50,-, film i alle genrer og alle de populære bokse til både børn og voksne. På FilmBob.dk giver vi dig desuden masser af muligheder for at spare mere end noget andet sted, når du handler film med vores mange rabatter. Læs mere om vores rabatter og find masser af gode tilbud på siden.

3 netbutikker – 1 indkøbskurv!

Når du handler i én af iBob.dk’s tre netbutikker, kan du hoppe fra netbutik til netbutik og lægge printerpatroner og DVD-film i én og samme indkøbskurv, så du kun betaler fragtomkostninger én gang, og du klarer det hele i én og samme ombæring. Det giver dig også de bedste muligheder for at opnå rabatter og besparelser, når du samler dine indkøb.

I alle tre netbutikker tilbyder vi god kvalitet og funktion til meget lave priser, men hvis produktet mod forventning ikke fungerer eller bare ikke lever op til dine forventninger, så bytter vi altid – helt uden diskussion. Vi giver dig til og med hele 30 dages fuld returret, som en naturlig del af vores kundeservice.

Kunderne hos iBob.dk

Gennem årene har vi opbygget en stor viden om vores kunder. Det har resulteret i en stor og loyal kundekreds, hvis behov vi konstant arbejder på at opfylde gennem tæt dialog.

iBob.dk tilbyder bl.a. et utrolig populært nyhedsbrev, der giver vores mange tusinde loyale kunder besparelser, gratis gaver, unikke tilbud og spændende konkurrencer hver uge.

På både ColorBob.dk og OfficeBob.dk findes der både en privat- og en erhvervssektion, der med skræddersyede tilpasninger sikrer din brugervenlighed, effektivitet og besparelse med afsæt i om du handler som privat- eller erhvervskunde. Vores kundekreds udgør nemlig både et bredt udsnit af danske virksomheder og offentlige organisationer, samt mange mange private mennesker, der ønsker det bedste bud på kombinationen af pris og kvalitet.

Kundeservice kan træffes 9.00-21.00 på tlf. 75 45 79 00

Kundeservice håndteres af produkttrænede medarbejdere, som tager imod bestillinger, svarer på de mere end hundrede daglige mails og håndterer forespørgsler vedrørende printerpatroner, kontorartikler og film. Vi sidder klar til at hjælpe dig med dine køb, til at tage imod dine bestillinger eller til at hjælpe dig med reklamationer og ombytninger.

For at vi kan svare godt og hurtigt på kundehenvendelser på mail, har vi et elektronisk supportsystem, og vi anbefaler dig at benytte dig af kontaktfunktionen her på siden. Vi svarer alle mails personligt med udgangspunkt i dine behov og spørgsmål – og altid samme dag!

De hurtigste svar får du hvis du ringer til os på tlf. 75 45 79 00 hverdage kl. 9.00-21.00.

Danmarks bedste kundeservice

Det er vores mål at servicere dig som kunde på en god og fair måde. Vi ønsker, at du oplever en behagelig service, uanset om du køber i netbutikkerne, i butikken eller via telefonen hos en af vores salgskonsulenter.

Vi håber, at du bliver tilfreds med at være kunde hos os.

0,00

Bestil inden 21:00 levering i morgen.
Indkøbskurven indeholder ingen emner ...

Ekstra lang returret!
Prøv varen hjemme hos dig selv
- Du har 30 dages fuld returret.

Dag til dag:
Bestil inden kl. 21.00 - så leverer vi
hos dig i morgen!